Støjberegner til varmepumpe

Vidste du at Energistyrelsen har lavet et simpelt værktøj til dig, som du kan bruge inden du sætter varmepumpe op? Det er nemlig dit eget ansvar som boligejer at du kan holde støj på egen grund, så at sige.

Maks 35 db i skel

Miljøbeskyttelsesloven § 42 er udgangspunktet for hvor meget støj du må lave i skel. I forhold til selv støjsvage varmepumper, kan de grænser være svære at overholde. Loven udstikker tre konkrete grænser på 45 db, 40 db og 35 db for hvor meget din varmepumpe må støje inde på nabogrunden i henholdsvis dag-, aften- og nattetimerne. Da varmepumpen også vil køre om natten, er det de 35 db, du skal holde dig til.

Det er ikke helt simpelt at forudse hvor meget, der er for meget. Energistyrelsen kommer os her til rådighed med et beregningsværktøj.

http://støjberegner.ens.dk

Når du bruger værktøjet kan det være en god ide at medregne en buffer – husk på at værktøjet er vejledende, og at det altid er den faktisk målte støj, som tæller.

Energistyrelsen har ydermere lavet en rigtig god og mere generel vejledning for hvordan du bedst muligt undgår at genere andre og dig selv med støj fra en varmepumpe. Har du varmepumpe i tankerne, vil den nok være din tid værd.

Vejledningen er dog svær at finde på deres hjemmeside, så du kan hente den her ovenfor.

Eksempel

Her er et eksempel med en varmepumpe, som har en maksimal støjudbredelse på 60 db. Dette er ikke unormalt. Støj-skyggens farve passer med hvor meget der må larmes i dag-, aften- og nattetimerne. Her kan det ses, at skyggen henover hækken er langt over det tilladte niveau på alle tider af dagen.

Har man valgt at opsætte en varmepumpe på den givne plads, vil man være nød vil at opsætte støjskærm eller såfremt dette ikke er muligt, ligefrem flytte varmepumpen.